Ærlighed

Trangen til ærlighed har ramt mig. Den der skindbarelige og til tider smertelige ærlighed, som kræver sine ofre. Trangen til at ofre mit ego på bålet og lade stå til. To let it be – as it is. Og til at udtrykke det også når det ikke lyder godt, virker uforståeligt eller ingen klare svar indeholder. Og ikke mindst når det rammer ind i andres skygger og aktiverer dem.

Bare være med sandheden og den usikkerhed, der nogle gange følger med eller ligefrem er en del af den…. Være i tomrummet, i overgangene og give dem lov til at være overgange uden at forcere en form nedover dem. Uden at analysere, rubricere, organisere eller skabe en pæn hylde til dem. Uden at kontrollere.


At være i rodet, i det farverige kaos, hvoraf kreativiteten kan få frit løb og der pludselig, når timingen er der, opstår et en tydelig form, et maleri, en manifestering af energi i fysisk form, som giver et eller andet finger prej om vores liv. Den form for kaos som vi måske alle søger og samtidig løber fra så snart den opstår. Men måske er det netop i dette kaos at vi får mulighed for at stille de rette spørgsmål og stille os åbne for svarene. Netop der hvor der er rum nok til at svarene kan komme til os.

Når jeg er ærlig omkring det, at jeg stort set intet ved, så er det som om den forvirrede tilstand afløses af en afklaret ro. As in: Nu skal I bare høre – jeg ved ingenting og sikke en lettelse. Det er let at være ærlig når vi føler os på sikker grund med sandheden, men hvad når sandheden peger mod et tomt hul, en tynd ny line, som vi først lige er ved at lære at balancere på, et nyt verdensbillede, som kun få omkring os deler. Hvad så?

Verden er i opløsning på alle planer, så det er måske ikke så mærkeligt, hvis vi føler noget lignende. Opløsning af gamle normer og rigide livs mønstre. Jeg tror det er sundt at stoppe op og give tid ind i den overgang, så vi ikke bare sætter endnu et plaster på såret. Så vi ikke bare laver endnu en symptom behandling men derimod finder en bæredygtig løsning. Og det kan tage tid, tid hvor du bare er i processen uden klare svar. Tid i kaosset så det har mulighed for selv at finde sin form. Tillid til at alt, når tid er, vil finde sin plads og ærlighed omkring at vi ikke selv kan finde den. Jeg har givet efter, alt vender alligevel altid tilbage til sit udgangspunkt og vores eneste sikre holdepunkt er ærlighed.

‘Relax, notning is under control’……