Far historier - fra en tragikomisk barndom, part. 3

Min far var ikke den eneste original, der boede på Enighedsvej 16, omend den mand jeg vil beskrive i det følgende, var af en helt anden karakter. Preben Sonne var mildest talt ikke det mest medgørlige menneske at omgås og jeg husker tydeligt hvordan jeg var bange for ham, da jeg var lille. Han var lidt af et monster, med hang til endnu større mængder af alkohol end min far og med en konstant krævende, bitter attitude. Ja han var vel bortset fra det, nærmest modsætningen til min fars uskyldige, umiddelbare væsen. Min far var dog endnu mere bange for ham end jeg og frygten for Preben Sonnes kommando ordrer, kunne få ham til næsten hvad som helst som feks. at kravle over diverse hegn og bane sig vej igennem haver med bede, bare for at undgå at blive set. Undgåelses strategien var også på færde her!

…………………………………..

Det var sådan at Preben Sonne boede til venstre for indgangen til vores lejlighedskompleks. Imellem var indgangen til gården og på hver side en lille have, hvoraf den ene var lige ud for Preben Sonnes stue lejlighed. Hver dag, når min far kom ud, sad PS på sin franske altan med opslåede døre og ventede bare på at hans ‘offer’ – min far, skulle komme til syne, så han kunne udstede sine ordrer som altid handlede om en yderst alkoholiseret indkøbsliste. Når min far hørte PS’s rustne stemme kalde Laaassse, gibbede det i ham, og den blide matros dreng, der var ivrig efter at opfylde sin fars, autoritetens krav, overtog ham. Med øjenbrynene i sine mest uskyldige, nedadgående folder, parerede han ordre og bevægede sig med ivrige skridt afsted mod den lokale Irma. Når han efter nogen tid vendte hjem med fyldte, klirrende poser havde PS brug for selskab og på trods af min fars ubehag ved situationen, endte det altid med at de to spenderede flere timer sammen. At sige fra over for en voldsomt krævende mand som PS, var simpelthen for meget for min fars sensitive væsen. Ligesom i så mange andre situationer, tænkte jeg, at hvis han ikke kunne, så måtte jeg jo gøre det. Så en dag, hvor risene var ved at koge over i lejligheden og der intet tegn var på at min far ville komme op, besluttede jeg mig til at tage sagen i egen hånd:

………………………………….

Jeg var vel omkring 9 år og jeg var vred på PS, fordi min far lyttede mere til ham end til mig. Det måtte der laves om på, tænkte jeg, mens jeg, med faste skridt, bevægede mig ned af trappen og hen til PS’ s lejlighed. Jeg var jo ikke særlig stor hverken aldersmæssigt eller fysisk for den sags skyld, men indeni følte jeg mig som en tiger med uanede kræfter og som vel at mærket ikke var i godt humør. Det syn, der mødte mig var mildest talt sørgeligt:

I lejligheden sad de to mænd, den ene mere åndssvag end den anden at se på. Min far tydeligt beruset, lettere fjollet og svævende, som om han havde mistet al jordforbindelsen. Og det havde han vist også i sin ivrige intention om at please PS, som hældte på ham og glemte at min far var af en helt anden skabning end han selv.
Ved siden af sad vrede Sonne med sit karakteristiske bitre ansigt, der kun blev mere og mere grumt at se på, som alkoholen gled ned. De lignede mest af alt et meget umage par af en alf og en grimling på afveje og det vel at mærket med den forkerte trylledrik

……………………………………..

Med mine spinkle arme over kors og min højre fod lidt foran den anden (det var sådan man stod dengang, når man skulle være smart) stillede jeg mig parat til kamp. ‘ Min far skal komme op nu, for risene koger over’, proklamerede jeg, henvendt til Sonne, som jo  havde sidste ord imellem de to. Grimlingens ansigt ændrede sig fra grumt til ubeskriveligt. Det passede ham tydeligvis ikke at lade min far slippe væk og med sin hæse, rå stemme mumlede han noget mere eller mindre uforståeligt. Essensen var dog klar nok; min far skulle blive. Tigeren, som på mystisk vis befandt sig og stadig befinder sig et eller andet sted i min lille krop, var nu på bristepunktet og jeg udbrød: ‘Din dumme skid, du sidder bare på din flade dagen lang og kommanderer med min far, hver gang han bevæger sig udenfor døren. Det er MIN far og han skal komme op NU.’
Min fars øjne spærrede sig op ved den bestemthed og kraft, der strømmede ud af hans lille pige. Grimlingen derimod fortrak endnu en lidet sympatisk grimasse, idet han modvilligt så sig nødsaget til at lade sit offer gå

…………………………………………..

På vej op i elevatoren, afventede jeg med bankende hjerte, den skæld ud, jeg var så overbevist ville komme. Jeg havde jo trods alt sat min far op imod autoriteten, som han så gerne ville please. Den kom aldrig. Istedet udbrød min far, med en på en gang befippet og stolt mine: ‘ Det var virkelig sejt gjort, det havde jeg aldrig turdet’

………………………………………..

Siden den dag, fandt min far på en strategi til at undgå at ende i PS’s  giftige spind. Omend den var noget besynderlig ( men var der overhovedet noget, der ikke var det?) var jeg meget tilfreds med at få min far igen. Strategien bestod i følgende:

Istedet for at gå ud af ejendommen forbi den lille forhave og dreje til højre på fortovet, sneg min far sig nu bogstavelig talt langs husmuren. Fra døren, kravlede han sidelæns ned af trappen, trådte ind igennem viceværtens sirligt anlagte rosenbed og kravlede  over hegnet ind til haven. Her banede han sig vej igennem buskene langs husmuren indtil han nåede til det sidste hegn, som han kravlede over for endelig at lande på fortovet. Og det gjorde han så flere gange om dagen og noglegange med tunge indkøbsposer. Efterhånden som tiden gik, dannede der sig en lille sti igennem buskene efter hans daglige udflugter

………………………………………

Når min far havde overskud, gik han vældig meget op i sund og gerne fransk inspireret madlavning. Jeg husker stadig hvordan han i lange perioder stod op kl. 6 om morgenen for at ‘Fars sundheds morgenmad’ til mig. Det bestod af cultura med musli ( netop kommet frem dengang), boller med ost, te og prikken over i’et Kefir, som var en slags svamp fra kaukasus, der gav en besynderlig juice, som mest af alt smagte af slatten hvidvin. Nu var det sådan at vi havde den svamp meget længe og min far var jo ikke den store mester i at holde sig til ‘mindst holdbarheds datoen’, så spørgsmålet er hvordan den egentlig ville have smagt i frisk tilstand? På trods af smagen, drak jeg den altid, for i min fars malende beskrivelser, var der ingen grænser for hvad den svamp kunne udrette af mirakler. Om aftenen lavede min far tit ‘Fars sundhedsgryde’, en bøf stroganoff som havde simret længe og som smagte vældig godt. Eneste problem med den, var al den tomatsauce, som jer, der har læst første afsnit af denne føljeton, ved, altid endte på vægge og møbler. Suk! Og så var der osten, som min far en dag anskaffede sig og som eftersigende var 3000 år gammel. Det var jo (som alt andet min far beskrev) lidt af en overdrivelse, men lugten taget i betragtning, var det vist ikke meget galt

………………………………….

Efter en uge stank hele vores 2 værelses lejlighed af den ost, senere stank telefonrøret så meget at man knap kunne holde ud at tale i telefon og endnu senere kunne man lugte den bare man trådte ind i ejendommen. En dag blev min far sur på mig og vidste ikke  hvad han skulle stille op for at vinde den kamp vi havde gang i. Pludselig tog ‘ fanden’ ved ham og han greb osten og jagtede mig rundt i hele lejligheden med den for at stikke den op under min næse. Jeg husker stadig de tragiske to minutter, hvor osten befandt sig under min næse

…………………………………….

Da min far senere skulle ud af døren, tænkte jeg, at dette simpelthen aldrig måtte ske igen og jeg udtænkte på stedet en plan for at skille mig af med osten. Men hvor skulle man gøre af sådan en usigeligt ildelugtende genstand uden at genere nogen? Jeg fandt på en løsning, med anderledes for tegn. Man kunne jo også placere den et sted, hvor den netop ville genere nogen, man ikke brød sig om….
Med den ene hånd for næsen og den anden i ført handske, hentede jeg osten og bar den ud på altanen, der førte ud til gården. Lige nedenunder var der et bed, som var lige ud for Preben Sonnes vindue. Der landede osten med et bump…

Og sådan gik det til at tigeren fik sin hævn over grimlingen. ( Stakkels blomster, som jo nok har lidt under den pludselige og voldsomme luftforurening) 

…………………………………………..