Far historier - fra en tragikomisk barndom, part. 4

Min far og jeg var hvert år på sommerferie i mine bedsteforældres sommerhus i Rørvig. Det var nogle af de lykkeligste øjeblikke i min barndom, ikke mindst fordi min far ofte var ædru i de perioder. Vi brugte således mange timer sammen b.la. med at spille badminton og crocket på den store naturgrund, som min farfar passede. Derudover cyklede vi lange ture i den smukke natur omkring Rørvig og tog ofte til havnen eller stranden. Selv når min far var ædru kunne ur-komiske begivenheder dog sagtens opstå, ja det hørte vel nærmest til sjældenhederne, hvis de ikke gjorde. En af de mest komiske situationer opstod netop en dag, efter en cykeltur til stranden
………………………………………………….

Jeg kørte bagved min far og da han, pludselig og med stolt mine, løftede sin numse fra sædet, vidste jeg godt hvad klokken var slået. Det velkendte, smørrede grin på hans ansigt, afslørede hvordan han, med stor tilfredsstillelse, netop havde sendt en stor prut direkte i min retning. Jeg forsøgte at vige udenom ved at køre lidt ud til siden, men dunsten var ikke til at tage fejl af. Da han igen satte sig på sædet, virkede det som om noget var sket med hans badebukser, som var det eneste han havde på. ( det var dengang Danmark havde rigtig varme sommerdage). Vi ankom til stranden og min far undersøgte sine badebukser, men der var tilsyneladende ikke noget. De næste par timer badede vi og solede og min far berettede som sædvanlig om sin svømmetur, hvor han var nået mindst halv vejen til Jylland. Jeg nikkede blot og undlod at kommentere. Eftersom jeg jo havde set ham i bølgerne hele vejen igennem, var det måske en smule, eller for at sige det ligeud, vældig overdrevet. På det tidspunkt var jeg omkring 12 år og var efterhånden vant til min fars fantasifulde forhold til virkeligheden.
Efter et par timer på stranden, var det tid til at tage hjem, da min onkel og hans kæreste kom på besøg i sommerhuset. Det var første gang at Elisabeth, som hun hed, skulle på besøg i Rørvig og mine bedsteforældre var opsat på at skabe den helt rette oplevelse. Der skulle være styr på det og min farmor lavede mad i flere timer i det lille køkken. Det følgende scenarie er mig umuligt at glemme:

Min onkel og Elisabeth var kommet og sat til bords udenfor på terrassen, mens min farfar var i fuld gang med at underholde om de seneste nyheder i fjernsynet. Min farmor kaldte på min far og spurgte ham med sin alvorlige, opdragende mine: ‘ Lille Lasse, kunne du ikke servere kød for Elisabeth’? Som jer der har læst de forrige afsnit husker, faldt min far altid i med begge ben og sprang som den lydige matros dreng ud i køkkenet for at hente sølvfadet med roastbeef. Som sagt var det en af de varme sommerdage, der efterhånden synes at høre forrige århundrede til, hvorfor min far kun var iklædt en T- shirt og de samme badebukser fra stranden
………………………………………………..

Da han med stor opmærksomhed og ønsket om at gøre sit bedste indtryk, lænede sig ind over bordet skete det fuldstændigt utænkelige. Mistanken om at badebukserne var gået i stykker, ved den kraftfulde luft udladning tidligere på dagen, viste sig nu at holde stik. Dog var de af uforklarlige årsager ikke revnet bagpå men istedet foran og ud sprang en begejstret ‘lille Lasse’ og hang nu og dinglede lige foran de noget betuttede gæster. Det var en af de mange gange, hvor jeg bare ønskede at synke i jorden
…………………………………………….

Hele scenariet blev ikke bedre af den velkendte, men ikke desto mindre ur-komiske dynamik: min fars uskyldige, smørrede grin overfor min farfars forbavsede mine, der med et, lagde sig i sine skrappe folder. Den velkendte opdragende finger røg i vejret og viftede som ville den sige fy fy! ‘Lille Lasse’ udbrød han, mens han, med hele sit væsen, ikke efterlod nogen tvivl om, at det netop skete, måtte fortrænges hurtigst muligt. Min far skyndte sig, rødmende, at sætte ‘lille Lasse’ tilbage, hvor han kom fra og sprang ind i sommerhuset for at skifte bukser
…………………………………

Et andet fantastisk minde fra en af sommerferierne, var en tur i ‘Sommer Sjælland’ med min far og min bedste veninde Anne fra parallel klassen. På det tidspunkt var jeg nok omkring 13-14 år og jeg husker, hvordan vi efter en sjov tur i vandlandet, sad og spiste frokost. Min far fik nu pludselig en, i følge ham selv, fantastisk ide. ‘Vil I med far ud at sejle robåd på søen’, udbrød han? Anne og jeg skævede skiftevis til hinanden og derefter til min fars begyndende ‘kineser øjne’, som han altid fik, efter lidt for meget alkohol. Stiltiende konstaterede vi, ‘at lidt for meget tilstanden’ var ved at være nået og  proklamerede, at vi ikke skulle nyde noget. Afvisningen af min fars evner som styrmand, gav ham dog kun mere blod på tanden og med hele hans væsen viste han at vi ihvertfald ikke skulle tro, at han ikke kunne. Stolt og fast besluttet på at bevise sit værd trak han os med ned til søen og mens vi blev på broen, ængstelige for hvad det fremtidige scenarie kunne afstedkomme, spankulerede han, hen til en båd og fik efter møje og besvær og efter adskillige mislykkede forsøg, endelig placeret sig i båden. Og så begyndte han ellers at ro, mens han, med jævne, mellemrum kiggede diskret og med den samme stolte mine, tilbage på broen, hvor jeg og Anne var ved at flække af grin. Jo mere han roede, jo mere grinede vi og jo mere vi grinede jo mere roede han. Indtil han, efter et godt stykke tid og fuldstændig rød i hovedet og stak åndet af anstrengelse, opdagede hvorfor vi grinede

…………………………………………..

I ca. 20 minutter havde min far, med stor ihærdighed, roet uden overhovedet at komme nogle vegne, da han, i sin iver efter at bevise sin duelighed, lige havde glemt at af-tøjre båden
…………………………………………..