Far historier - fra en tragikomisk barndom part 5.

unnamed.jpg

En morgen skete der, det besynderlige, at min far vågnede med en helt blå i pande!

Som sædvanlig var jeg stået op tidligt og da jeg skyndte mig ind i stuen, for at vække ham
( han sov i sin store dobbelt seng derinde), opdagede jeg til min store overraskelse at hele hans skaldede pande og en del af hovedet var smurt ind i noget ubeskriveligt blåt

...............................................


'Far far, kaldte jeg, ivrig efter at få ham vækket, så han kunne høre hvad natten øjensynligt, havde bragt ham. 'Du er helt blå i panden', fremstammede jeg, lettere overrasket over fænomenet og samtidig spændt på at opklare dette åbenbare mysterium. Efter nogle forsøg, konstaterede min far, at jeg var lige lovlig insisterende til,  at det blot var ny manipulations manøvre for at få ham vækket. Han luntede, lettere modvilligt med ud til spejlet i entréen og udstødte et forundret grin, da han opdagede sit eget, noget anderledes spejlbillede. Hele hans pande VAR ganske vist blå!

Tilbage stod vi nu med spørgsmålet, hvordan søren var hans pande blevet helt blå i løbet af natten!?

Ser du, min far havde for vane at stå op om natten, enten bevidst for at tisse eller få sig en drink eller ubevidst, idet han gik i søvne. Natten før, havde jeg godt lagt mærke til at han var oppe og ikke mindst at han fumlede lidt rundt, fik tændt radioen på et tidspunkt og i det hele taget havde bevæget sig lidt mere rundt i lejligheden. Det kunne tyde på at han var gået i søvne. Men hvad kunne det nu have at gøre med den mærkværdige farvelade på hans pande, tænkte jeg

....................................................

Jo det skulle vi snart finde ud af, for det skulle såmænd kombineres med en anden ting, som min far havde for vane. Nemlig hver dag, året rundt, at smøre sig i panden med Ambre Solaire faktor 4! Da vi, søgende efter en årsag, åbnede døren til badeværelset, så vi ingen Ambre Solaire på sin sædvanlige plads, men til gengæld en 'Limelight kalk fjerner' med låget skruet af

.......................................................

Årsagen taget i betragtning var det vist ret heldigt for min far, at det ikke gik mere galt end den blå pande

........................................................


Nætterne på Enighedsvej 16, var i det hele taget alt andet end kedelige og  rolige! Udover min fars natlige ekskursioner rundt i lejligheden, så forstod han ikke rigtig, at ideen med at jeg var gået i seng, rent faktisk var at sove, også selvom han synes, han havde verdens sjoveste historie at fortælle mig

......................................................................

Som den kvikke læser allerede har opfanget, var min far meget optaget af prutter og fandt vel at mærke en sær men ikke desto mindre stor glæde og stolthed i at berette om sine egne luft udladninger - og det helst i samme øjeblik, de var sendt afsted! Og så var det jo, af naturlige årsager, bare sådan at en del af dem, nødvendigvis opstod på vældig upassende tidspunkter, som f.eks. om natten! Meget kunne man sige om min far, men generøs det VAR han og uanset tidspunktet skulle jeg naturligvis ikke udelades fra den fantastiske nyhed om en helt ny prut. Udover prutterne faldt min far tit i søvn på sofaen efter en ordentlig gang peberbøf, pap vin og fodbold i fjernsynet. Når det skete vågnede han ofte midt om natten og var, for at sige det mildt, vældig forvirret. Følgende historie er en beskrivelse af en kontinuerlig begivenhed igennem min opvækst ( den, der har fået mig til at skatte min søvn meget højt!)

.........................................................................

Jeg var som sædvanlig gået i seng tidligt ( da jeg hurtigt fik lært, at en god søvn uden forstyrrelser, ikke kunne tages for givet!!) . Jeg ved ikke hvor længe jeg havde sovet, sandsynligvis omkring en halv times tid, men længe nok til at et menneske med en lidt mere almindelig tilgang til livet, ikke ville begynde at fortælle mig historier og slet ikke hele vejen inde fra stuen! 'Sie, Siiiiiie, du skal bare lige høre'..... Stemmen var ikke til at tage fejl af og drog mig langsomt men sikkert ud af min søvn. 'Far jeg sover'! Råbte jeg tilbage, lettere irriteret over at være blevet vækket af endnu et af min fars skøre påfund. Men der var ikke noget at gøre, stemmen fortsatte: 'Siiiie, kaldte den stolt, far vil bare fortælle dig at her lugter af roser herinde'.... Et fjollet, ja nærmest henrykt grin, der synes uden ende, fulgte. Derefter en anden variant: ' Herinde under fars dyne, er det ligesom at være i Kosovo ( på det tidspunkt var Kosovo en krigszone), det er som Sarajevo ( endnu en fantastisk variant af en krigszone) bomberne falder i et væk'.

....................................................................


Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, for det var næsten ikke til at forstå at ens far var så fjollet og samtidig var jeg jo midt i min søvn og ret frustreret over at blive vækket og det endda pga. nogle prutter!!  Af erfaring, kommenterede jeg ikke, og afventede blot, at min fars egen morskab over sine fantastiske jokes, stilnede af, sammen med bomberne under dynen

..........................................................................

Endelig efter en tyve minutters tid med hans henrykte klukken som lydtæppe i baggrunden, lod det til at der faldt ro over foretagendet og jeg kunne falde i søvn. Det skulle dog ikke vare længe, for uheldigvis for mig,  var det en af de aftener, hvor min far havde ligget på sofaen, mens 'krigen' stod på

.............................................................................


Et par timer senere og ca. kl. 2.00 om natten, vågnede jeg ved at det pludselig bankede på min dør. Eftersom min far var den eneste anden i lejligheden, kunne det jo kun være ham. 'Jaaaa' råbte jeg modvilligt! Op gik døren og der stod min far iført alt sit tøj, sin franske alpehue ( i forkert størrelse), sin taske over skulderen og allervigtigst med øjne så store som tekopper, der rullede rundt i hovedet på ham og vidnede om forvirringen. 'Sie, fremstammede han nervøst, klokken er 9.00 og du skal i skole og far kommer for sent på arbejde'!!

................................................................................

Sådan foregik det ca. et par gange om ugen indtil jeg lærte, halvt i søvne og med et tonefald, der ikke efterlod nogen tvivl,  at svare med en automatisk replik, endnu før han var færdig med sætningen : 'Far gå i seng, klokken er 2.00 om natten, du er forvirret og faldet i søvn på sofaen'. Uden yderligere insisteren og lettet over at realiteterne var langt fra, hvad han et øjeblik før havde troet, luskede min far i seng.

...................................................................................