Far historier - fra en tragikomisk barndom, part. 6

Det er længe siden, der er kommet en far historie og i anledning af at jeg denne sommer har brugt en del tid på at forbinde mig med mit gamle hood Charlottenlund, synes jeg det var en passende lejlighed. Følgende historie er fra min teenage tid

Efter 9 års folkeskole med diverse død pinlige forældre møder, hvor min far næsten uden undtagelse mødte op med 'kineser øjne' og altid tyve min ind i mødet, følte jeg, en dyb trang til forandring. En forandring, der måske nok i bakspejlet var en flugt fra mine skæve realiteter, men som ikke desto mindre, syntes nødvendigt på tidspunktet. Det var tid til at vælge gymnasium og istedet for at vælge det lokale Ordrup gymnasium, som de fleste af mine klasse kammerater, søgte jeg væk og hen til noget, som jeg troede ville kunne skjule mit så 'uperfekte' liv derhjemme. Det blev dog blot endnu mere tydeligt, hvordan kontrasterne eksisterede i bedste velgående både i og udenfor mig. 

Gammel Hellerup viste sig at være en stor mundfuld for mit ego, som så gerne ville fremstå perfekt men på ingen måde kunne leve op til alle de ydre standarder, som unge ofte måler hinanden på. Jeg havde hverken pengene, tøjet, et lækkert hjem eller forældrene med de prestigefyldte jobs og allermest var jeg bare 16 år, sårbar, sensitiv og med en dyb følelse af skam og forkerthed. Udover det, var det ikke helt let at holde min 'skæve' opvækst for døren og en af de mest komiske situationer opstod, da jeg for første gang skulle have min 'pæne' kæreste Christian med hjem. Christian kom fra et velstillet hjem i Vedbæk og var helt igennem sød og ordentlig og vel at mærke ikke vant til et så skævt hjem som mit. Jeg følte det som om jeg virkelig var kravlet op af den sociale stige og ville for alt i verden gøre et godt indtryk

...................................................

Med hjertet hamrende i mit bryst, gennede jeg hurtigt Christian gennem stuen og ind på mit værelse og håbede dermed, at han hverken ville opdage rodet i lejligheden eller blive genstand for en af min fars skøre påfund. Jeg lukkede døren til mit pæne, rengjorte værelse og åndede lettet op. Ingen katastrofer var opstået og vi var i sikkerhed eller det var ihvertfald hvad jeg troede

....................................................

'Siiiie, for helvede, fjernsynet virker ikke' råbte min far, med den velkendte desperation i stemmen, som vidnede om, at et eller andet praktisk var ved at gå galt. Jeg kastede et flygtigt og undskyldende blik på Christian og skyndte mig ud i stuen for at se om jeg kunne redde situationen - og det gerne hurtigst muligt.

Der sad en dybt frustreret far og trykkede på livet løs på fjernbetjeningen for at få gang i den fodboldkamp, han netop havde fået slukket for. Skaldepanden var ved at få den sædvanlige røde farve, når magtesløsheden og utålmodigheden tog over og det var klart, at der måtte handles hurtigt, hvis han ikke skulle ende med et nervesammenbrud. Heldigvis var problemet ganske simpelt. 'Far, du har vendt fjernbetjeningen om', konstaterede jeg og lod mine øjne vende mod himlen. Det var ærlig talt lidt irriterende at noget så indlysende, skulle være lige ved at ødelægge den gode stemning med min nye kæreste. Da fodboldkampen igen var på, lyste min fars ansigt op i et lettet smil og jeg skyndte mig ind til Christian og håbede at der nu måtte blive ro

...................................

Så let skulle jeg dog ikke slippe. 5 min efter. 'Siiiie for satan, nu har far igen slukket for fjernsynet'. Blikket jeg sendte Christian denne gang var en smule mere anspændt og nervøsiteten over at min far alligevel skulle afsløre sit skæve selv fuldstændig, kravlede lige så stille ind under huden. Endnu engang skyndte jeg mig ud i stuen. Det var som om, der var en lige så stille optrapning i gang, hvor det kun blev mere og mere absurd for hver gang.. Der sad min, omend endnu mere desperate, far med fjernbetjeningen i hånden og trykkede ihærdigt på diverse knapper. Nu var det bare sådan, at han, Gud ved af hvilken årsag, havde fået fat i fjernbetjeningen til cd afspilleren istedet for til fjernsynet. 'Far, det er den forkerte fjernbetjening, sagde jeg, lettere frustreret og opgivende, for hvad gør man, når ens far ikke kan se forskel på to fjernbetjeninger

....................................................

Tilbage i værelset med min kæreste som vist nok var ved at synes det var lidt underligt. Er der noget galt med fjernsynet spurgte han. Jeg svarede undvigende, det var på en eller anden måde lidt svært at forklare ham, at min far først havde præsteret at vende fjernbetjeningen om for dernæst at få fat i fjernbetjeningen til cd afspilleren

.....................................................

10 min efter var jeg lige ved at ånde lettet op, ved tanken om at der var faldet ro på far og fjernsynet, da det pludselig og ganske let bankede på min dør. Desværre kunne det kun være en person og jeg holdt vejret et øjeblik, da døren gik op og min fars hovede med det blide matros dreng udtryk tittede ind. Med en lige så blid stemme spurgte han høfligt: 'Far ville bare høre om det her er Christians mobil tlf' ? Frem rakte han ikke en mobil tlf, men derimod den samme fjernbetjening til cd afspilleren, som han et par minutter før, desperat, havde forsøgt at tænde fjernsynet med

..........................................................

Christian så nu noget forvirret ud og prøvede vist at beslutte sig for, hvad det var der lige var sket. Jeg sagde ikke noget.

Det var vist den illusion.