SENSITIV - Om min egen rejse som sekstakket væsen i en firkantet verden

Jeg er sensitiv - forstået på den måde at verden, mennesker og energier påvirker mig i en grad, jeg ikke kan ignorere.

Sådan har det altid været, men hvor det før hen var et ubevidst handicap er det nu blevet en bevidst styrke.

Der findes mange forskellige måder at være sensitiv på og i mit tilfælde, forholder det sig sådan, at jeg rimelig hurtigt får nok af alting. 

Og med alting mener jeg virkelig ALT - det ubehagelige OG det skønne. 

Jeg bliver simpelthen overstimuleret og bliver nødt til at trække mig, for at finde ro og lade op. 

I starten af mit liv var det som for de fleste andre, en stor hæmsko, der forhindrede mig i at følge strømmen og normerne - og det netop i de teenageår, hvor man for alt i verden gerne vil passe ind. Jeg kæmpede således i mange år en hård kamp mellem min meget stærke vilje og mit lige så sensitive væsen. 

Eller sagt på en anden måde ml. min på det tidspunkt veludviklede maskuline side og underudviklede feminine side.

Hver gang jeg oplevede at min vilje ikke kunne bære mig igennem, føltes det som et nederlag. 

Sådan blev mit liv en evig vekslen ml. nederlag og kompensation - når jeg efter et såkaldt nederlag sørgede for at præstere et eller andet fantastisk på en anden front ( så mit ego’s stolthed ikke gik helt til).

Men nederlagene tog til - selvfølgelig fordi jeg var nødt til se min sensitivitet i øjnene og ikke mindst opdage den gave, der dermed kunne blive aktiveret.

Nederlaget, da jeg ikke kunne overskue at tage en almindelig, firkantet udannelse og måtte skabe min egen kreative vej

Nederlaget, da jeg ikke bare kunne glemme alt om min alkoholiserede far og køre derudaf ligesom alle andre - men istedet måtte sætte det meste på stand by og buge energien på et intensivt terapi forløb. 

Nederlaget, når jeg ikke kunne holde et ‘almindeligt job’ ud i mere end max en måneds tid og måtte se mig nødsaget til at sætte mit forbrug væsentligt ned.

Nederlaget, når jeg ikke kunne være i bestemte sammenhænge og miljøer, fordi jeg mærkede en ubehagelig stemning, mærkede uudtalte konflikter, løgne, noget fordækt - og vel at mærke ikke helt kunne sætte ord på det

Nederlaget, når jeg ikke bare kunne feste og drikke mig fra problemerne og dermed kom til at virke alt for seriøs af min alder.

Nederlaget, når jeg ikke kunne ‘knokle igennem’ i de perioder, hvor alle andre synes at overleve på det

Nederlaget, når jeg ikke kunne fortsætte en relation fordi ‘noget’, jeg ikke kunne sætte ord på, føltes forkert.

Well, you see my point.

Set i bakspejlet var alle disse ‘nederlag’ en gave, omend den kom så tidligt, at jeg endnu ikke forstod den.

En gave fordi alt det, der føltes som nederlag dengang, gjorde at jeg (på trods af mislykkede, vilje styrede forsøg) aldrig stod på ‘toget’….

Det tog, som virkede så attraktivt i sin normalitet og løfter om det ‘rigtige’ liv.

Det tog, der førte til den rigtige uddannelse, de rigtige venner, den prestigefyldte karriere, det rigtige ægteskab med den rigtige mand vel at mærke ect.

SUCCES i samfundets øjne.

Istedet for at stå på det lyntog, de fleste mennesker kender alt for godt, måtte jeg, noget slukøret, skifte perron og vælge det ‘bumle tog’, der hverken var hurtigt eller smart eller for den sags skyld kørte den lige vej…

Jeg måtte sætte tempoet ned og tage omvejen.

‘Stop en halv og bliv mere hel’, sagde en klog terapeut, jeg senere skulle stifte bekendtskab med. 

Og ja noglegange er omvejen virkelig den hurtigste vej til målet.

Udfordringen ved alt det her, var at jeg var for ung til helt at forstå det i et større perspektiv. 

Udadtil var der ikke mange at spejle sig i, slet ikke på min egen alder og det gjorde det bestemt ikke lettere.

Jeg tænker tit på de unge, sensitive idag og føler en dyb medfølelse med dem i presset fra et samfund hvor mennesket partout skal passe ind i bestemte bokse.

Fra mit nuværende perspektiv kan jeg se, hvor mange store og modige beslutninger, det kræver, at komme til at leve et helt og tilfredsstillende liv med sensitivteten som en ressource fremfor et handicap.

Med respekten for mit sensitive væsen og med min viljestyrke som motor, har jeg droppet firkanterne og skabt mig et sekstakket liv.

Idag er jeg lykkelig i et enkelt og ærligt liv, hvor min sjæl kan følge med og hvor min sensitivitet er en ressource.

Her er nogle af de vigtigste ting, jeg har valgt at gøre for at kunne fungere optimalt i min hverdag:

- Jeg har valgt en karriere ( psykoterapeut) indenfor et fag, hvor sensitivteten er min styrke. 

- Jeg har droppet idealerne og istedet haft som mit eneste mål: At være lykkelig.

- Jeg har valgt at blive selvstændig, så jeg kan gøre alting i mit eget tempo og på min egen måde. Så jeg kan skrue op og ned for arbejdet.

- Jeg har sørget for at sætte mig for så faste lave udgifter som muligt, så jeg ikke er afhængig af at skulle ‘knokle’.

- Da jeg ofte har lav energi om vinteren har jeg prioriteret at rejse hvert år min. en måned.

- Jeg har valgt at gøre mit liv enkelt, at få min søvn og passe daglige rutiner ret disciplineret. Netop dette oplever jeg som meget vigtigt.

- Jeg har valgt at leve sundt og helt igennem økologisk og at sørge for at tage mig tid til at lave lækker og sund mad til mig selv hver dag.

- Jeg har valgt ihvertfald for nu ikke at få børn og ikke at bo sammen med en kæreste, da jeg oplever det dræner mig for meget.

- Jeg har valgt kun at bruge min energi på dybe, nære og opløftende relationer og at undgå det modsatte.

- Jeg har valgt at søge hjælp hos terapeuter, lærere mm, når jeg har følt mig ensom og anderledes. 

Måske resonerer dette med dig eller en du kender. 
Del endelig og vid at du er ikke alene. Vi er nogle ( omend ikke så mange endnu), der har gået vejen.<3

Har du eller en du kender brug for støtte og spejling i din/sin proces?

Så kontakt mig endelig her eller på info@essentialliving.dk, tlf. 23741331.

For nærmere info se: www.essentialliving.dk

Med kærlighed,
Manookah ❤️

Noura Manookah Soffiah Lerche