M E D A F H Æ N G I G - et forsvar & en forbandelse

Jeg var afhængig. Ikke af alkohol, stoffer, spil, mad eller shopping men derimod af at hjælpe andre mennesker.

Mit system var simpelthen så sporet ind på det, at livet føltes tomt uden, men hvor det før var på den der irriterende, MED afhængige måde, som styrede stort set alle mine valg, er det idag en veludviklet evne og livsindstilling. 

Hvor jeg før tonsede rundt for at ‘fikse’ alle andres problemer ( også dem, der ikke havde bedt om det), lever jeg nu af at vise vej til alle dem, der rent faktisk er klar.

Hvor jeg før gang på gang og hovedkuls (hver gang vel at mærke) forelskede mig i håbløst tillukkede - afhængige mænd og brugte alt min energi på at forsøge at åbne dem op ( fordi jeg, for alt i verden, ville undgå at mærke min egen smerte), er jeg idag i stand til at hvile i mit eget selskab og til at udtrykke og prioritere mine egne behov. 

Hvor jeg før brugte det meste af min tid på uligeværdige relationer, hvor jeg var ‘redderen’ af et ‘stakkels’ offer (og på den måde gen-udspillede relationen til min far for fulde gardiner), lever jeg idag efter devisen: ‘Lige børn leger bedst’.
Og har det i øvrigt meget sjovere!!

Hvor jeg før næsten ikke kunne opleve succes uden med det samme at skulle hive andre med ( som jeg, omend ubevidst, synes jeg skulle ‘redde’ for at fortjene det), mærker jeg idag dybt inde, at jeg fortjener alt hvad der kommer til mig og nyder livets gaver - UDEN min gamle ven SKYLDFØLELSEN.

Hvor jeg før tog ansvar for andres liv, ved jeg idag, at vi alle har 100% ansvar for, hvordan vi vælger at tackle vores livsomstændigheder og desuden KUN kan opnå det liv, vi drømmer om, modtage hjælp, slippe et misbrug mm, hvis vi SELV beslutter det. 

Kort sagt jeg har valgt og formået at løfte min egen MED afhængighed op til en PROFFESSIONEL EVNE fremfor en PERSONLIG FORBANDELSE.

Det var ikke let og jeg faldt i det hul, vi alle kender, utallige gange under vejs, men hver gang blev det en lille smule lettere at komme op. Og det blev en lille smule mere klart for mig, hvad det var, jeg havde gang i. 

Idag forstår jeg at der ikke er et mellem stadie, hvor du kan være lidt (MED) afhængig. 

Enten er du (MED)afhængig eller også er du ikke. 

Der kun er én vej og én skarp skillelinje :

Accepten af at du KUN kan hjælpe, dem, der med hud og hår, har committet sig til at gå igennem den smerte, der er uundgåelig, hvis du skal ud på den anden side af et misbrug.

Vi er alle underlagt karma, som i øvrigt ikke er et mystisk, indisk begreb, men handler om noget så rationelt som: Årsag - virkning. 

Altså har vi ALLE et ansvar for hvilke livsomstændigheder VI skaber for os selv.

For at nå dertil, måtte jeg forstå, at jeg også selv har været ‘offer’ engang, men har VALGT aldrig at tage ‘stakkels mig’ hatten på og istedet tage ANSVAR for mit eget liv og handlinger. 

OG IKKE MINDST

Måtte jeg konfrontere min egen dybeste smerte. 

Den altopslugende smerte i indsigten af, at MIN kærlighed ikke var nok til at få mine forældre til at stoppe med at drikke - til at vælge livet. 

OG MÅSKE ALLER VIGTIGST 

at det IKKE var min SKYLD og faktisk intet overhovedet havde med mig eller deres kærlighed til mig at gøre. At nøglen IKKE lå hos mig. 

Wow! Think about it. Ligemeget hvor meget jeg ledte efter den nøgle inde i mig, i alt hvad, jeg KUNNE have gjort forkert fandt jeg den aldrig. Simpelthen fordi nøglen ikke lå i mit indre. 

Fordi det var ikke MIN nøgle, men DERES. Fordi det ikke var MIT ansvar men DERES. 

Ironisk nok skulle jeg lære at pege på andre og forstå at det faktisk noglegange er ANDRES EGET ansvar og IKKE mit.

Netop dette oplever jeg som en meget vigtig lære for alle os MED afhængige (som i øvrigt, hvad min erfaring angår, tæller de første 90 % af folk i min branche - omend en del i ‘kureret’ tilstand) 

IKKE MINDST derfor er det virkelig vigtigt at få lys på, så vi ‘hjælpere’, kan begynde at bruge vores gaver på den mest konstruktive måde - BÅDE for os selv og vores klienter. 

ACCEPT skal der til.

ACCEPTEN af at livet nogle gange kan være virkelig sørgeligt. 

ACCEPTEN af at alle potentialer (omend de smukkeste) ikke nødvendigvis bliver udfoldet

ACCEPTEN af at du og jeg i bund og grund intet kan gøre ved det, da vi alle er underlagt loven om det frie valg.

JEG har valgt at sætte et punktum.

KUN du kan træffe et valg om hvad DU vil leve med.

JEG har truffet mit.

Jeg lader mit lys skinne 
- for dem, der KAN og VIL se det

Og min kærlighed flyde 
- til dem, der KAN og VIL modtage den.


Jeg er FRI. Er DU?

Vækker mine ord resonans og har du brug for hjælp til at vende DIN personlige forbandelse til en GAVE?

Så kontakt mig her eller på:

info@essentialliving.dk, tlf. 23741331

Se mere på: www.essentialliving.dk

Noura Manookah Soffiah Lerche