EssenTial Circle  

 

IMG_0789.JPG

 

Datoer for ny gruppe kommer her!

I mit arbejde som psykoterapeut oplever jeg mange, der mangler et fællesskab, hvor de kan blive mødt og møde andre som de mennesker, de er - uden fordømmelse eller maske.

Mange føler sig frustrerede idet de oplever ikke at blive forstået, når de stiller spørgsmåltegn ved 'det gamle paradigme' eller søger svar på dybere spørgsmål omkring livet, som f.eks. Hvem er jeg? Hvad er meningen med mit liv? Hvordan bliver jeg et lykkeligt menneske? 

Sandheden er at svarene kun kan findes i os selv, men det kræver et rum og en fordybelse som mange desværre har opgivet til fordel for effektivitet og jagten på det udadtil perfekte liv. 

 

Vi befinder os nu i en tid hvor den model ikke længere holder og der er mere end nogensinde brug for at mennesket vender sig indad og begynder at genopdage de mange ressourcer, der findes der. Dog er det ikke nok bare at finde svarene i os selv, vi skal også udtrykke dem i relation til andre og lære at indgå i fællesskaber for dermed at kunne omsætte dem i virkeligheden. Det er her den terapeutiske gruppe kommer ind som et vigtigt rum til at indgå og udvikle sig i relation.

Essential Circle er en gruppe for alle, der ønsker at arbejde dybere med bevidsthed og essens. I et trygt og ikke- dømmende forum vil du lære at relatere fra et mere autentisk sted og du vil få de nødvendige redskaber og spejling til at integrere bevidstheden i din hverdag. Ikke mindst, vil du mærke hvor healende det er, når vi tør være fuldstændig 'nøgne' og ægte i mødet med hinanden. Møderne er ofte intense og der opstår hurtigt en dyb intimitet mellem deltagerne. Ofte bliver gruppe medlemmerne en del af hinandens netværk efterfølgende og forsætter dermed det " sandheds rum" der allerede er skabt imellem dem. 

 

I gruppen arbejder vi b.la. med:

- Meditation

- Essens arbejde

- Inquiry

- Krops og intimitets øvelser

- Projektioner/Skygger

- Gruppe proces

 

Praktisk info:

Ny gruppe starter op d. 21. februar 2018 og løber over 5 aftener, 1 gang pr. måde.

Pris for 5 ganges forløb: 1500kr. Indbetales før start på konto: reg. 7854 konto. 1287138. Skriv gerne navn og EC udfor.

Facilitator: ID & Body-essence psykoterapeut Manookah Soffiah 

Kontakt mig for nærmere info og tilmelding.