1:1 Session

 

fullsizeoutput_104f.jpeg

"The best teacher is not the one with the best answers - but the one with the right questions..."

 

En 1:1 session er baseret på den dynamiske, terapeutiske samtale, men kan udforme sig på mange måder alt efter hvor du er og hvad der er brug for.

Jeg arbejder udfra et holistisk og integralt perspektiv og inddrager derfor mange forskellige metoder samt niveauer i mit arbejde. 

En session kan således indeholde en eller flere af følgende elementer; psyko - edukation, krop og stemme arbejde, meditative øvelser, indre barn, familie opstilling, healing, proces og essens arbejde, spirituel mentoring. 

 

Første session handler først og fremmest om at finde ud af om vi er et 'match', da tillid og kemi er altafgørende for at kunne skabe den nødvendige forandring. Jeg benytter mig desuden ofte af psyko - edukation som en introduktion til min måde at tænke og arbejde på. Hvis kemien er der, finder vi sammen frem til et forløb, der passer til dig og din proces. Ofte kan det være en fordel at komme lidt mere kontinuerligt i starten, f.eks.  en gang om ugen, indtil der er sat i skub i processen. Derefter kan man vælge at komme hver 2-3 uge og senere vil 1 gang om måneden ofte være fint som en form for follow - up. Nogle forløb varer længere end andre og er der tale om en grundlæggende proces med dybe forandringer kan man regne med 8-12 måneder, evt. længere. 

Ingen processer og mennesker er ens, hvorfor min fornemmeste opgave er at møde dig, der hvor du er, fremfor at forcere en model eller metode ind i rummet imellem os. Jeg tror på at den bedste terapeut, er det menneske som har gjort et seriøst og dybdegående arbejde med at rumme sin egen bagage. Ikke bare er det basis for at kunne møde klienten fra et 'rent' sted, men det giver også en enorm erfaring 'ind i' og vel at mærke 'igennem' mange forskellige alment menneskelige problemstillinger. 

Udover min alsidige uddannelsesmæssige baggrund som danser på Cuba, bevægelsespædagog og massør, ID lifecoach, ID psykoterapeut og BE krops- psykoterapeut har jeg en lang og lærerig uddannelse i livets skole. Dette har gjort mig i stand til at relatere til mange forskellige mennesker, eksistentielle og spirituelle spørgsmål, følelser, kriser og tankemønstre.

Se evt. mere om mig på: 

Praktisk info:

En session varer normalt 90 min og koster 1150 kr / 700kr stud. (60 min)

Betaling foregår enten før eller efter sessionen på mobilepay shop 86601 eller på min konto: reg. 7854 konto. 1287138. Skriv gerne navn udfor. 

Alle sessioner foregår på Frederiksberg.

Book din session på tlf. 23741331 eller info@essentialliving.dk

Du er desuden altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, hvis du er i tvivl om noget.