Back to All Events

Essential Motion & Mindfulness Retreat 2018


2 uger I skønne i Varkala, Kerala, Syd Indien d. 5 -16. februar 2018

Kurset er tilrettelagt sådan at du starter dagen med 2 timers undervisning fra kl. 8-10 og afslutter med 1 times undervisning fra kl. 16.30-17.30. Morgenens undervisning består af ca. 1 ½ times Essential Motion, min egen blanding af yoga, pilates og gotved gymnastik og ca. 30 min Mindfulness Meditation. Om eftermiddagen vil vi benytte os af varmen til at arbejde ind i dybe yogastræk efterfulgt af afspænding.

Ind imellem undervisningen har du fri til at opleve smukke Varkala-  gå på stranden, hygge dig på cafeer, læse, gå i de små butikker eller andet. Sidste undervisning er lagt sådan at du kan nå sol nedgangen på stranden eller oppefra de røde klipper - den er et must!

Udover programmet kan der arrangeres tur til ris marker, det lokale tempel og evt. besøg hos en lokal familie. Det er frivilligt og koster lidt ekstra. ( Indiske priser = meget lidt ) Søndag er der fridag.

Praktisk info:

Kurset koster 3000kr som inkluderer al undervisning og indbetales ved tilmelding på. Reg. 7854 konto. 1287138. Skriv gerne navn og EM kursus udfor.

Indkvartering:

Der er to standarder at vælge imellem fordelt på to hoteller, som ligger ved siden af hinanden på den rolige, smukke sydklippe.

SB Regency - er et billigt hotel med basis standard, der er både dejlige store rum og hytter med hav udsigt.

Her bor jeg selv, når jeg er der.

Priser: 100-180kr (afhængig af rum)          

Link: http://sbregency.wix.com/varkala/page-0#%21__page-0

Sea Shore – Er et lækkert hotel med hyggelig have, egen trappe til stranden og morgenmad inkluderet.

Priser: 250-600kr ( standard room uden ac 250kr, standardroom med ac 350kr, cottage 600kr)

Link: http://www.seashorevarkala.com/index.html

Når du har besluttet dig hvor du vil bo og til hvilken pris, så skriv til mig så booker jeg det for dig gennem min indiske agent. Betaling til hotellet står du selv for dernede samt alle udgifter til mad, lommepenge, ture ect.

Budget:

Du kan spise og drikke godt for ca. 100-120kr om dagen. Derudover kan du beregne udgift til Rickshaw, som er rar at benytte sig af i varmen, fra syd til nord klippen, som er det du vil benytte dig mest af, koster 100 Indiske rp pr. vej (10 kr – du tager bare et nul væk så har du danske kroner)

Flybilletter:

Jeg plejer at rejse med Qatar Airways eller Emirates. Det er de bedste og har kun et stop i enten Doha eller Dubai. Hvis man vil rejse billigere kan jeg anbefale www.momondo.com eller www.travellink.dk at søge på. Vær opmærksom på at der ofte er to stop på de billigere ruter, hvis I flyver over Indiske lufthavne, så tag hellere Jet Airways end Air India.

Ankomst d. 4/2 og sidste undervisnings gang d. 16/2, dvs. afgang vil være passende d. 17/2. Lufthavnen i Kerala hedder Thiruvananthapuram.

Transfer:

Jeg booker gerne jeres taxa fra lufthavnen og sørger for der står en mand med et skilt, når I kommer. Det koster 1500rp, 150kr. Hvis I bor på Seashore sørger de for at hente jer.

Vaccinationer:

Obligatorisk er Hepatitis A og Stivkrampe/difteri. Der er Low risk for kolera, tyfus, japansk hjernehindebetændelse, Hepatitis B som kan tages homeopatisk med naturlige dråber (det gør jeg selv). Se evt. www.homeoteket.dk ( Frederiksberg). Vi kommer ikke i områder med malaria og dengue, så det behøver I ikke bekymre jer om.

Visum:

Visa udfyldes elektronisk på nettet under den indiske ambassades hjemmeside, www.indian-embassy.dk og afleveres sammen med nedenstående til Den Indiske Ambassade, Vangehusvej 15, 2100 Kbh. Ø tlf. 39182888 – åben fra mandag til fredag mellem 9.30-12 - pris 370,-kr. ( Er så vidt jeg hører lige steget til 900kr)
under punktet purpose of visit skriv tourism
ved kontakt adresse i Indien kan man skrive:
S B Regency, Janardhanapuram, South Cliff, Varkala - 695 141, Kerala, India
Contact: Anoop (+91) 9562 454757
- kopi af billet
- pas
- visumansøgning udfyldt elektronisk og medbragt, printet ud fra www.indian-embassy.dk
- pasbillede (hvis ikke elektronisk, så fungerer det osse på den gammeldags måde, hvor de sætter billedet fast på visaformularen ;o)
- kopi af kontoudtog fra banken, der viser man har penge på kontoen
- bekræftelse fra hotel om, at man har booket et værelse i den pågældende periode

Der vil blive afholdt info møde senere på året

Glæder mig til at have dig med til smukke Varkala!